Roskilde
Skt. Josefs Internationale Skole ligger midt i Roskildes historiske bykerne – tæt på Domkirken (UNESCO Verdensarv) og omgivet af smukke parker og grønne områder. Roskilde har mere end 1.000 års historie og er kendt for vikingerne, der herskede over fjorden. Senere blev Roskilde Domkirke de danske kongers og dronningers gravkirke. I dag er Roskilde både en historisk og levende by. Hvert år afholdes Roskilde Festival – Nordens største musikfestival – og byen er flere gange blevet kåret som en af Danmarks bedste studie- og ungdomsbyer.
Roskilde eller København?
Du behøver ikke vælge. I Roskilde får du det bedste fra begge verdener.
Den gamle middelalderby har ca. 55.000 indbyggere og tilbyder et trygt og grønt byliv med stærke fællesskaber, korte afstande og et rigt handelsliv med butikker, caféer og liv omkring torvet og havnen. Roskilde har også et aktivt foreningsliv med et væld af fritidsaktiviteter for børn og unge – fra sport og musik til spejder, sejlads og kreative fællesskaber.
Roskilde ligger midt i Nationalpark Skjoldungernes Land – en af Danmarks fem nationalparker – med skove, stier og historiske landskaber langs Roskilde Fjord. Her kan man bade, sejle og nyde naturen året rundt.
Samtidig er København kun 25 minutter væk i bil og cirka 30 minutter med tog, der afgår flere gange i timen. Det gør det let at kombinere en naturnær og familievenlig hverdag med hovedstadens mange muligheder.
En stærk uddannelsesby
Roskilde har et rigt uddannelsesmiljø med folkeskoler, gymnasier, tekniske uddannelser og videregående uddannelser inden for få kilometers afstand.
Byen rummer blandt andet:
Roskilde Universitet (RUC)
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
University College Sjælland (UCSJ)
Risø Green Tech Business Park
Roskilde Kommune har en klar ambition om at være et internationalt uddannelsescentrum. Efter afsluttet skolegang på Skt. Josefs Internationale Skole har eleverne gode muligheder for at fortsætte på en bred vifte af bachelor- og kandidatuddannelser inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab – både i Roskilde og resten af landet.
“Obviously, the location was right for us. Roskilde is known to be one of the best places to raise a family on Sjæland. It is a city with a provincial feel, plenty of green spaces and it borders the natural countryside. Roskilde has plenty of places to run, bike, go horseback riding, go sailing and to do other activities to allow us to have a rich family life ”
- Pierre Kary, forælder
Populære steder i Roskilde
Roskilde Domkirke - UNESCO Verdensarv og gravkirke for danske konger og dronninger.
Vikingeskibsmuseet - Et levende museum ved fjorden, hvor man kan opleve ægte vikingeskibe, historisk håndværk og sejlture om sommeren.
Ragnarock - Danmarks Rockmuseet
Roskilde Havn og Fjord - Et populært samlingspunkt med caféer, badebro, kajak og små strande.
Hedeland Naturpark , Lynghøjsøerne, hvor man kan bade
Musicon - Ny kreativ og urban bydel
Roskilde bibliotekt - med masser af arrangementer og tilbud til børn og unge
Det sker i Roskilde
Lysfest - Stemningsfulde lysfestival i byens rum i vintermånederne
Roskilde Festival - Nordeuropas største internationale musikfestival
Roskilde Dyrskue - En af Danmarks største dyrskuer
Kræmmermarked - Marked, forlystelser og underholdning for hele familien
Sankt Hans ved fjorden - Midsommer med bål og fællessang ved Roskilde Fjord.
Kulturnat
Julemarkeder på byens torv og på Musicon
Musik, dans og jazzfestival på havnen
Where to start?
Danmark har en stor international befolkning, og Roskilde har et aktivt og velfungerende expat-miljø, hvorfor mange internationale familier vælger at bosætte sig her.
Roskilde Kommune, Roskilde bibliotek og Borgerservice kan hjælpe nye borgere godt i gang med livet i Roskilde. Du kan finde praktisk information om bolig, CPR-registrering, sundhed og skole på kommunens hjemmeside.
Derudover kan følgende være nyttige ressourcer:
“New to Denmark” – den officielle portal for internationale borgere
Facebook-gruppen Internationals in Roskilde
Ønsker man professionel hjælp til etablering i Danmark, kan et relocation-bureau være en god løsning. Skolen anbefaler blandt andet Copenhagen Expats.