Velkommen i 10. klasse!

Drømmer du om et år med engagerede lærere, nye venskaber og spændende oplevelser? På Skt. Josefs Skole tilbyder vi et 10. klasse-forløb, der styrker dig både fagligt og personligt.

Du møder seriøs undervisning, studieture og personlig vejledning, der hjælper dig videre i livet. Ud over dansk, matematik, engelsk og tysk tilbyder vi fag som Livssyn og Fit For Life. Temadage på tværs af årgangen og brobygning til ungdomsuddannelser giver indsigt og inspiration.

Fællesskab, dannelse og troen på, at udvikling sker gennem tillid, er en central del af kulturen på Skt. Josefs Skole.

Venlig hilsen

Niels Kim Bomholt
Afdelingsleder 6.-10. årgang

Pige fra 10. klasse der rappeller på introtur til København

Vi begynder året med en spændende introtur til København. Her bliver vi rystet godt sammen og lærer hinanden at kende gennem fælles oplevelser og sjove teambuilding events.

Introtur

Gruppebillede af fem unge elever fra 10. klasse i Kællingehaven Roskilde

Med fokus på dannelse og fællesskab, byder den ugentlige temadag på alt fra udeliv, filmfestival, teater og museumsbesøg til politiske og samfundsfaglige diskussioner på tværs af afdelingen.

Temadage

Piccadilly Circus i London

Tag med til en af Europas fantastiske hovedstader, når vi i slutningen af skoleåret tager på studierejse. Vi dykker ned i historien og kulturen og prøver krafter med frivilligt arbejde.

Studietur til udlandet

Elever fra 10. klasse i skaterpark på Musicon Roskilde

Fit for Life handler om fysisk udfoldelse , bevægelse og leg. Vi prøver kræfter med alsidige sportsgrene som crossfit, dans og cricket og tager på besøg i de forskellige lokale sportsforeninger.

Fit for Life

10. klasses elever er på besøg i byrådssalen i Roskilde

Livssyn

Med fokus på selvstændig tænkning, reflektion og samfundsforståelse, diskuterer vi emner som moral, død, ondskab og meningen med livet, når vi i Livssyn kombinerer det bedste fra religionen og filosofiens verden.

Lærer underviser elever i udskolingen i klasselokale

Fremtidsklar?

Gennem løbende samtaler med din kontaktlærer får du støtte og sparring om både skolegang og trivsel.
I løbet af året besøger vi forskellige ungdomsuddannelser, og sammen med uddannelsesvejleder Morten Siig sikrer vi, at du får overblik over mulighederne, der venter forude..