Velkommen til fællesskabet!
På Skt. Josefs Skole møder vi børn med nysgerrighed, positive forventninger og en grundlæggende tro på, at tryghed og trivsel skaber de bedste rammer for læring. Vores skole er et sted, hvor traditioner giver rødder, og fællesskabet giver mod til at vokse.
Her på siden kan du skrive dit barn på venteliste til både nye og eksisterende klasser. Vi glæder os til at lære jer at kende og til – forhåbentlig – at byde jeres familie velkommen som en del af vores fællesskab.
Venlig hilsen
Martin Kofoed, Skoleleder
Ønsker du dit barn skrevet på venteliste skal du nederst på denne side vælge opskriv og betal. I forbindelse med opskrivningen betales et administrationsgebyr på kr. 500. (Beløbet er et engangsgebyr, som ikke tilbagebetales, selvom barnet ikke bliver tilbudt en plads)
Har du yderligre spørgsmål, kan du kontakte Berit B. Pedersen i skolens administration på bp@sjs-roskilde.dk eller tlf. 46304601.
-
For at skrive dit barn på venteliste udfylder du opskrivningsformularen her på siden. Når formularen er sendt, betales et opskrivningsgebyr på 500 kr. Gebyret opkræves én gang og tilbagebetales ikke, uanset om man får plads eller ej. Vi kontakter jer direkte, så snart der opstår en ledig plads, der matcher jeres barns klassetrin.
Samtale
Får vi en ledig plads, inviterer vi jer og jeres barn til en samtale. Ved mødet taler vi sammen om barnets trivsel og læring, og om Skt. Josefs Skole er det rette match.Tilbud om plads
Hvis vi sammen vurderer, at vores skole passer godt til dit barn, modtager I et skriftligt tilbud om en plads. For at bekræfte optagelsen skal I skrifteligt takke ja til pladsen og indbetale indskud og skolepenge.Har du spørgsmål undervejs, er du altid velkommen til at tage kontakt til os på info@sjs-roskilde.dk
-
Ledige pladser i eksisterende klasser tildeles efter samme kriterier som i nye klasser. Kontakt os herunder for nærmere information.
-
Tildeling af pladser sker efter skolens optagelseskriterier og i følgende prioriterede rækkefølge:
Katolsk døbte børn*
Søskende til børn på skolen eller i Skt. Josefs Børnehave, børn af personalet samt børn i Skt. Josefs Børnehave (ved indskrivning til børnehaveklasse)
Indskrivningsdato
For at søskendekriteriet kan anvendes, skal en eller begge forældre have forældremyndigheden. Søskende til børn i Skt. Josefs Børnehave har fortrinsret, men forældre skal selv gøre skolen opmærksom på dette, da ventelisterne ikke er samkørt.
Ved optagelse tilstræber skolen en ligelig fordeling af piger og drenge. Vi oplyser ikke om placering på ventelisten, da denne kan ændre sig.
Ved optagelse i børnehaveklassen prioriteres børn, der fylder 6 år inden 31. december i optagelsesåret, foran yngre børn – også selvom de er søskende.
Når dit barn er skrevet op til Skt. Josefs Skole, er det vigtigt, at jeres kontaktoplysninger altid er opdaterede. Ændringer i e-mail eller telefonnummer sendes venligst til info@sjs-roskilde.dk.
*Hvis dit barn er katolsk døbt, og dette skal indgå i vurderingen, bedes dokumentation fremsendt eller afleveret til skolen. Oplysningerne anvendes udelukkende i forbindelse med tildeling af skoleplads.
-
Takster gældende fra 1. august 2026.
Skolepengene opkræves månedligt over 11 måneder og er gældende fra 1. august 2026 til 30. juni 2027. Juli er betalingsfri.
0.–3. klasse
1.950 kr. pr. måned (inkl. hytteture)
Ved optagelse i børnehaveklasse fra august indbetales et depositum svarende til 2 måneders skolepenge. Depositummet modregnes i skolepengene for august og september.4.–7. klasse
2.000 kr. pr. måned (inkl. lejrskole)
Talenthold i 7. og 8. klasse +400 kr pr. måned. Ved optagelse i nye klasser indbetales et depositum på 2 måneders skolepenge samt 875 kr. til introtur. Depositummet modregnes i skolepengene for august og september.8.–9. klasse
2.250 kr. pr. måned (inkl. Rom-tur i 9. klasse). Talenthold i 7. og 8. klasse +400 kr10. klasse
2.300 kr. pr. måned (inkl. studietur i foråret). Ved optagelse indbetales et depositum på 1 måneds skolepenge samt 1.300 kr. til introtur. Depositummet modregnes i skolepengene for august.Studieture i fransk/tysk samt øvrige ad hoc-studieture for udvalgte elevgrupper opkræves særskilt.
-
Vi tilstræber, at der maksimalt er 24 elever i hver klasse, med en ligelig fordeling mellem drenge og piger.
-
Eksisterende klasser:
Får vi en ledig plads i en eksisterende klasse, tilbyder vi en samtale til den første på ventelisten, jf. vores optagelsespolitik, som du kan læse herover.Efter samtalen får man et tilbud om plads, såfremt vi i fællesskab vurderer, at Skt. Josefs Skole er det rigtige match for jeres barn.
Nye klasser:
I efteråret/vinteren holder vi informationsmøde om opskrivning til nye klasser. Alle forældre med børn på ventelisten vil modtage en invitation i e-Boks, hvor vi samtidig beder jer bekræfte, at I fortsat er interesserede i, at jeres barn står på ventelisten.Har I spørgsmål, er I altid meget velkomne til at kontakte elevadministrationen på info@sjs-roskilde.dk.
Find konkrete datoer og information om de forskellige klasser her.
-
Du finder information om søskendemoderation på siden FAQ