Science

Skt. Josefs skoles certifikat i Science og Talent

Certificeret Science Talent Skole

Skt. Josefs Skole har en science og talent-certificering, udstedt af det danske naturfagscenter Astra*. Certificeringen gives som anerkendelse af et ekstraordinært arbejde med talentudvikling og er et kvalitetsstempel på, at talentfulde børn og unge bliver udfordret og inspireret til senere at vælge uddannelse og karriere inden for naturvidenskab.

Unge Forskere*

Unge Forskere er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence og arrangeres af Astra – Danmarks nationale center for læring i naturvidenskab, teknologi og innovation.

Skt. Josefs Skole har en stolt tradition for at deltage i Unge Forskere*. Her får eleverne mulighed for at udfolde deres nysgerrighed og kreativitet, når de arbejder undersøgende og udvikler innovative løsninger på virkelige problemstillinger.

Herunder kan du se nogle af de spændende og prisvindende projekter, som elever fra Skt. Josefs Skole har stået bag gennem årene.

Elever i gruppearbejde

Skal jeg vælge Talenthold eller Skills?

I 7. og 8. klasse kan eleverne vælge, om de vil følge faget Skills eller om de vil tage imod en ekstra udfordring og blive en del af vores Science Talenthold. Uanset hvad bliver de en del af et spændende forløb, der klæder dem på til det 21. århundrede

Illustration af STEAM undervisning på Skt. Josefs Skole

Kom med i STEAM-klubben!

STEAM-klubben er et gratis tilbud til alle på 4. - 6. årgang samt Y6 - Y8. Her kan du slippe din indre forsker løs, når vi med Science, Technology, Engineering, Arts & Maths laver sjove og kreative projekter. Hvem ved? Måske er din idé den næste, der sætter spor i verden!

Elever viser plancher med ideer til naturfaglig konkurrence

Min vildeste idé!

Hvert år deltager elever fra Skt. Josefs Skole i konkurrencen Min Vildeste Idé, en landsdækkende illustrationskonkurrence arrangeret af Astra. Konkurrencen gør naturfag levende og vedkommende ved at kombinere naturvidenskabelig viden med kreativ formidling.

Eleverne tager afsæt i en problemstilling, de selv vælger, og udvikler en idé til en løsning, som formidles gennem en illustration. Gennem arbejdet styrkes både deres faglige forståelse, innovative tænkning og evne til at formidle komplekse idéer på en enkel og visuel måde.