Primary School
I vores Primary-afdeling skaber vi et trygt og inspirerende læringsmiljø, hvor børnene får lyst til at lære, være nysgerrige og udfolde sig. Et stærkt fællesskab og en omsorgsfuld tilgang gør, at eleverne føler sig set, trygge og glade for at gå i skole.
Vi har faste og velafprøvede rutiner, som hjælper nye elever godt i gang og sikrer en tryg overgang – både for barnet og familien. Hvert barn mødes som et unikt individ, og vi arbejder målrettet med at styrke både personlige kompetencer, interesser og talenter.
Undervisningen bygger på høje internationale standarder og afspejler skolens internationale kultur og mangfoldighed. Samtidig lægger vi stor vægt på trivsel, relationer og læringsglæde, fordi vi ved, at børn lærer bedst, når de føler sig trygge og motiverede.
-
Børnene begynder typisk i Year 1 som 5-årige (et år tidligere end i det danske skolesystem) og afslutter Year 6 som 10–11-årige.
I de første skoleår lægger vi særligt vægt på udviklingen af læse-, skrive- og regnefærdigheder. Undervisningen tilrettelægges, så fagene forbindes på tværs, når det giver mening, og læringen opleves som både relevant og meningsfuld for børnene.
Vores integrerede curriculum bygger på en solid og struktureret tilgang til de centrale fag: Engelsk, Matematik og Naturfag. Samtidig arbejdes der løbende med sociale kompetencer, samarbejde og selvstændighed.
Mod slutningen af Primary-forløbet forberedes eleverne gradvist på overgangen til Secondary School, så de står fagligt og personligt stærkt rustet til næste skridt i deres skolegang.
-
På Skt. Josefs Skole er skoleudflugter en naturlig del af undervisningen. Gennem ture, lejre og camps får eleverne nye oplevelser, der styrker både faglighed, fællesskab og personlig udvikling. I løbet af skoleåret deltager eleverne i forskellige udflugter, og herunder kan du læse mere om de ture, der inkluderer overnatning.
Year 3: Overnatning på skolen
I Year 3 har eleverne deres første overnatning på skolen. Klassen planlægger i fællesskab måltider, lege og aktiviteter og står selv for madlavning, oprydning og forberedelse af frokost til næste dag. For mange er det første gang, de overnatter uden deres forældre, og overnatningen giver en tryg og værdifuld oplevelse af at blive mere selvstændig.Year 4 og Year 5: Lejr
I Year 4 og Year 5 tager eleverne sammen på lejrskole på en lokal lejrplads. Turen ligger tidligt på skoleåret og har særligt fokus på fællesskab, venskaber, ansvar og robusthed – og på at styrke relationerne i klassen gennem fælles oplevelser. -
Fag og undervisning
I vores engelsksprogede afdeling undervises der i følgende fag:
Engelsk, Matematik, Naturfag, Global Perspectives, Religion, Idræt, Digital Literacy, Billedkunst & Håndværk, Musik/Performing Arts, PSHE (personlig, social og sundhedsmæssig udvikling), Dansk på niveau 1–4* samt Svømning i year 5.Dansk
Vi tilbyder tre lektioner om ugen i dansk fra Year 1 til Year 6. Hver klasse har to lærere, og eleverne deles i to grupper: én for niveau 4-elever og én for niveau 1–3-elever. Dette giver mulighed for differentieret undervisning tilpasset elevernes sproglige niveau.Evaluering og rapportering
Eleverne vurderes løbende gennem undervisningen som en del af den daglige læringsproces. Fra year 4 til year 6 kan der desuden indgå formelle evalueringer i form af Cambridge Progression Tests.Rapporteringsperioder
Forår: Eleverne modtager en Progress Report, som følges op af en samtale mellem elev, forældre og lærer, hvor læring, udvikling og næste skridt drøftes.
Sommer: Skoleåret afsluttes med en End-of-Year Report, en mere formel, skriftlig rapport med karakterer og kommentarer fra hver faglærer.
Efterår: Eleverne modtager en Progress Report, som følges op af en samtale mellem elev, forældre og lærer, hvor læring, udvikling og næste skridt drøftes.
-
Cambridge Primary-programmet på Skt. Josef’s Internationale skole er skræddersyet til elever fra year 1 til Year 6. Programmet dækker følgende fag fra Cambridge International Curriculum på hvert klassetrin:
Derudover undervises eleverne i en række lokalt udviklede fag, som styrker både kreativitet, fællesskab og personlig udvikling:
Billedkunst & Håndværk
Musik
Personlig, social, sundheds- og økonomiforståelse (PSHE)
Religion
Udvalgte elever får desuden mulighed for at følge Undervisningsministeriets udvidede danskfag på deres respektive klassetrin.
-
Forældremøder
Forældremøder afholdes i starten af det nye skoleår. Forældre inviteres til informationsmøder uden børn. Her gennemgår vi både sociale og praktiske forhold i skolelivet, f.eks. skoleåret, curriculum/undervisningsplanen og vigtige datoer. Mødet er også en god mulighed for at stille spørgsmål og få afklaring på det, I måtte være i tvivl om.Skole-hjem-samtaler (Parent/Teacher conferences)
Skole-hjem-samtaler afholdes to gange om året. Forældre får tildelt et tidspunkt, hvor de sammen med eleven kan mødes med faglærerne og tale om elevens faglige udvikling, trivsel og næste skridt. -
Vi har samlet al information om brug af It på Skt. Josefs Skole her.